vandnæse (ill.), profileret fremspring med skrånende overside og indskåret eller hulet underside, der tvinger regn til at dryppe af; i gotisk snedkerarbejde et yndet ornament (jf. bryn).
vange, 1) karmside i en muråbning regnet fra dennes fod til vederlagshøjde; 2) for- og bagvange i en trappe er de to stigende planker, som bærer trinene.
vederlag, det sted, hvorpå en bues fod hviler (fødselslinje). Vederlagsbånd = kragbånd, kragsten. Vederlagshøjde, vederlagslinje = buefodshøjde.
vendetrin, trin med trekantede trædeflader som i en spindeltrappe, men vekselvis højre- og venstrevendte og brugt i et lige trappeløb. Når vendetrin benyttes, kan trappen gøres kortere og stejlere.
versaler, se skrift.
vind, trykluft i orgel.
vindeltrappe, cirkulær eller polygonal trappe, hvor aksen består af en spiralformet trappevange. Sml. spindeltrappe.
vindfang, i et ur, luftbremse for slagværket, oftest i form af to roterende arme, der ender i plader, hvis størrelse eller hældning bestemmer slagværkets fart. Se tårnur, ill.
vindjern, tværstænger af jern, anbragt i vinduer til støtte for rudeglassets blysprosser (ill.).
vindlade, ventilkasse i orgel. Vindladens ventiler åbner og lukker for vindens (trykluftens) adgang til piberne, der enten er opstillet oven på vindladen eller forbundet med denne via kondukter (vindrør). I Danmark er sløjfevindladen den almindeligste vindladekonstruktion; i perioden 1900-40 var keglevindladen og bælgventilvindladen foretrukne typer.
volut, spiralrullet ornament, især karakteristisk led i kapitæler af jonisk og komposit orden (jf. ill.).
volutbøjle, volutknægt, konsol med volut på undersiden. Volutbøjlen er åben, volutknægten massiv (jf. prædikestol og ill.).
vuggebom (jf. ill.), ophængning, hvis omdrejningspunkt ligger lavere i forhold til tyngdepunktet end ved en slyngebom; indført for at lette ringningen af klokken.
vulst, 1) i træ- og stenarbejde: rundstav (jf. ill.); 2) ved romanske og ofte ved tidliggotiske krucifikser: ombøjningen af lændeklædet omkring midjen, oprindeligt omkring en rem eller et tov.
vægt udtrykkes normalt i metriske enheder. Navnlig ved klokker og sølvsager citeres dog jævnligt ældre enheder: 1 skippund = 20 lispund = 320 pund = 160 kg. 1 pund = 32 lod = 470 gram. 1 lod = 4 kvint (= 4 ort) = 14,7 gram.
værk, selvstændig afdeling i et orgel (f.eks. hovedværk, brystværk, overværk, svelleværk, positiv, rygpositiv og pedalværk). Det enkelte værk spilles fra sit eget manualklaviatur (spilles med hænderne) eller pedalklaviatur (spilles med fødderne), se ill.
