Indlemmelser og udeladelser

At Danmarks Kirker udspringer af Nationalmuseets middelalderafdeling, præger udgivelserne i den forstand, at der har været en mærkbart mindre interesse for det nyere materiale. I beskrivelsen af projektet i det første hefte af Danmarks Kirker (1933), defineredes således en øvre tidsgrænse ved  »Klassicismens Uddøen«, hvilket siden er blevet omformuleret til omkring 1850. Dog har man altid medtaget de vigtigste inventarstykker fra nyere tid.

 

Denne grænse forklarer, hvorfor f.eks. de mange kirker, der blev bygget i Københavns brokvarterer omkring 1900, ikke er beskrevet i bogværket. I takt med historiens gang og fremkomsten af et ændret syn på samtidskulturen har denne grænse dog flyttet sig. Fra omkring 1970 blev også de nyere kirker behandlet i kortfattede beskrivelser. Først i nyeste tid er disse udvidet til mere omfattende beskrivelse af såvel bygning som inventar.

 

Selvom grænsen ved 1850 altså ikke længere opretholdes i praksis for bygninger og inventar, er den endnu i en vis forstand mærkbar i bogværket. Det gælder navnlig i forbindelse med gravminder på kirkegårdene, hvor kun særligt personal-  og kunsthistorisk interessante eksempler fra tiden efter 1850 beskrives.