Bogværket Danmarks Kirker, i daglig tale Kirkeværket blev grundlagt 1927 af en gruppe af forskere ved Nationalmuseets Middelalderafdeling. Drivkraften bag var museets direktør, Mouritz Mackeprang, der i årtier forinden havde arbejdet for at stable projektet på benene, og som på dette tidspunkt lykkedes med både at samle museets kræfter og vække interesse for projektet fra såvel staten som fra de Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet, der har støttet Danmarks Kirker siden dets fødsel. 

Forud for grundlæggelsen af Danmarks Kirker var gået en lang årrække, hvor ikke mindst inspektørerne i Nationalmuseets Middelalderafdeling, havde mærket behovet for såvel en tilgængeliggørelse af viden om de danske kirker og deres historie. Man ønskede en systematisk og detaljeret indsamling og registrering af denne til brug for forskningen. Og tiden var moden til en så omfattende bogudgivelse.

På den ene side havde middelalderen op igennem 1800-tallet været genstand for en stigende folkelig interesse. Og da de danske kirkebygninger uden sammenligning er den betydeligste kilde til middelalderkulturen, var det af stor betydning, at dette materiale blev formidlet til alle interesserede på et fagligt velfunderet grundlag.

På den anden side var også forskningen klar til bogudgivelsen. For dels var den systematiske og encyklopædiske vidensindsamling grundlæggende for tidens videnskabelighed, dels var der op igennem 1800-tallet indsamlet og arkiveret store mængder af materiale om de danske kirker, som det af hensyn til både det praktiske museumsarbejde og forskningen som helhed var vigtigt at få et samlet overblik over.

Ønsket om at udgive et systematisk »kirkeværk« blev yderligere bestyrket af grundlæggelsen af tilsvarende udgivelser i vore nabolande. I de tyske stater havde man allerede siden 1880'erne udgivet bind efter bind af Bau- und Kunstdenkmäler, og i 1904 fulgte Norge efter.

Det var dog særligt grundlæggelsen af Sveriges Kyrker i 1912, der tilskyndede Mouritz Mackeprang til at arbejde for at oprette en dansk pendant. Udgivelsen af det første bind af de svenske kirkebeskrivelser blev ligefrem den direkte inspirationskilde til Mackeprangs fastlæggelse af rammerne for et tilsvarende dansk bogværk.

At det alligevel kom til at vare nogle år, før bogudgivelsen så dagens lys, skyldtes dels besværet med at løfte økonomien, dels at Mackeprang havde ønsket sig en samlet behandling af Danmarks Historiske Mindesmærker, der også omfattede herregårde og betydelige byhuse. Denne samlede udgivelse blev imidlertid overflødiggjort, da man i 1920 begyndte at arbejde for en udgivelse af de danske herregårde. Herefter gik der nogle år før Mackeprang, der nu var direktør for Nationalmuseet, sammen med sine inspektører i middelalderafdelingen formulerede det projekt, der blev til Danmarks Kirker.