Forundersøgelser

I Danmarks Kirker samles den nyeste, tilgængelige viden om hver kirke. Derfor går der forud for hver enkelt udgivelse et omfattende forarbejde, som for de store kirkers vedkommende kan strække sig over flere år. Dette høje krav til dokumentationsniveauet betyder, at arbejdets omfang gradvis har været stigende gennem årene. Det skyldes ikke mindst at de faglige fordringer er øget og at et større materiale lægges til grund for undersøgelserne.  Forarbejdet kan inddeles i to hovedområder: markarbejde og arkivundersøgelser.

Markarbejde og arkivundersøgelser

Udgangspunktet for kirkebeskrivelserne er altid redaktørernes nye undersøgelser af kirkerne. Dette markarbejde indebærer en systematisk undersøgelse og registrering af kirkegården og bygningen med dens kalkmalerier, inventar og gravminder og inkluderer i flere tilfælde også naturvidenskabelige undersøgelser som f.eks. årringsdatering af træværk.

 

Feltstudierne kombineres med omfattende arkivundersøgelser, hvis rygrad er gennemlæsningen af de eksisterende kirkeregnskaber, der nu befinder sig i Landsarkiverne, som suppleres med andet utrykt materiale, navnlig i synsprotokoller, Rigsarkivet og Det kongelige Bibliotek. Hertil kommer den allerede publicerede litteratur.

 

Af lige så stor betydning er det omfattende materiale af indberetninger, tegninger, opmålinger, fotografier og korrespondance, der befinder sig i Nationalmuseets antikvarisk-topografiske arkiv. Desuden er landets mange lokalmuseer og -arkiver tilsvarende velforsynede både med genstande fra kirkerne, arkivmateriale og ældre fotografier eller prospekter. Dette materiale er af stor betydning for beskrivelserne.

 

Herudover har kirkeværket gennem årene gradvis opbygget sit eget fotoarkiv, som i modsætning til Antikvarisk-Topografisk Arkiv er sagligt ordnet efter emner. Dette arkiv er i første række tænkt som et internt arbejdsredskab ved sammenligninger og dateringer.