B

baj, groft, løstvævet flonel.

 

balance (foliot), horisontalt svingende vægtstang til regulering af urværk uden pendul, se fig. 53.19.

 

baldakin, pragthimmel, 1) egentlig et telt- eller skærmagtigt dække af kostbart stof over en trone, et alter e.l.; 2) fremspringende overdækning af træ eller sten over alter eller figur; 3) ornametgitter øverst i gotiske altertavlers felter (fig. 11); 4) overbygning på fonte- eller prædikestolshimmel (en tilsvarende kan sidde omvendt som underbaldakin eller under en prædikestol, se fig. 37a).

 

baluster, 1) dværgsøjle med udbuet skaft (se også entasis); tremme i rækværk med profilerede, ofte pæreformede led.

 

barok, se stilarter.

 

base, basis den profilerede del af en søjles fodstykke, hvilende på plinten, jf. fig. 47c6-7

 

basilika, tre- eller flerskibet kirkebygning, hvis midtskib med vinduer når op over sideskibenes tage (modsat hallekirke).

 

basrelief, se relief.

 

benhus (ossuarium), lillebygning, rum eller kiste, hvor man tidligere henlagde de i kirken eller på kirkegården opgravede ben.

 

berapning, tyndt, ikke udglattet lag af mørtel på mur, jf. afkostning.

 

berettelsessæt (sygesæt), lille nadversæt (kalk og disk mv.) til betjening uden for kirken af syge og døende.

 

beslagværk, stærkt gennembrudte (eller åbent komponerede) ornamenter, der minder om pålagte metalbeslag, jf. kassetteværk og fig. 47c8

 

biforium, se triforium.

 

bindbjælke, loftsbjælke, der sammenbinder den nedre ende af de to spær i et spærfag (jf. fig. 47c8).

 

binder (kop), mursten, der ligger på tværs i muren med den korte side i murflugten (jf. skiftegang og fig. 41h).

 

bindering, jernring på ydersiden af kirkediget til kirkegængernes heste.

 

binderstik, se stik.

 

bindertænder, se ribbe.

bindig, liggende i samme plan som den øvrige murflade.

 

blad, blading, bladet forbindelse, bladsamling,se fig. 2, 3, og 48

 

blank, 1) upudset, uhvidtet (murerarbejde); 2) umalet (snedkerarbejde).

 

blindfælg, (se tårnur, fig. 53.25a) ring af samme størrelse som hammerløftehjulets fælg, anbragt til støtte for hammerløftestifterne.

 

blokskifte, se skiftegang og fig. 41e.

 

bloktandskifte (trappeskifte), se skiftegang og fig. 41k.

 

blændarkade, murfordybning(er) udformet som en arkade.

 

blænding (jf. ill.), flad murniche, anvendt enten til pryd for at bryde glatte murflader (prydblænding), eller for at spare byggemateriale (spareblænding). Efter prydblændingernes form taler man om båndblændinger, cirkelblændinger, højblændinger (rundbuede, spidsbuede, aftrappede osv.), korsblændinger, skjoldblændinger osv.

 

blændingsværk, bindingsværk, skjult (forblændet) bag halvstensmur (dvs. tavlene er helstens og rykket så langt frem, at tømmeret kan dækkes bag den yderste halve sten). 

 

bolus, rødbrunt farvestof, hyppigt brugt i forgyldeteknik, hvor det påstryges den  hvide kridering, inden guldbladene pålægges.

 

bomhul, lille hul i en mur, hvori stikbomme for et sillads anbringes. . I gotiske facader står bomhullerne ofte åbne.

 

bosse, lille firkantet eller rundet fremspring på sten-, træ- og metalarbejde (jf. diamantbosse). 

 

brandstang, prydstang af træ (ofte med smedejernsvindfløj), opsat i toppen af en taggavl, fastgjort til det yderste spærfag.

 

breviar, latinsk bønnebog.

 

 

brixdør, kor(gitter)dør (jf. †korsdør). Hyppigt synonymt med korbuen.

 

bruskværk (ill.), de for bruskbarokken (o. 1620-60, se stilarter) særegne ornamenter, afhvike nogle minder om ørets bruskede anatomi; de knudrede, forvredne former indeholder også ofte vrængemasker.

 

bue (se ill.), bygningsled,de spænder over en åbning eller blænding, båret af murvanger, piller eller søjler.

 

buestik, se stik.

 

bælgventilvindlade, se vindlade.

 

bæltegesims, profileret led, de deler en murflade vandret (se også kordongesims).

 

bæverhale, se tagsten

 

bølgeranke (ill.), planteornament med en bølgende stængel og med sideskud i hver bugtning (se også frise).

 

bånd, 1) smalle, som regel vandrette, båndlignende murfremspring (jf. kragbånd); 2) visse tømmerstykker i tagværk (fig., hanebånd) og bindingsværk (skråbånd); se også frise.

 

båndakantus (ill.), vinkelbrudte og bøjede smalle, ofte sammenslyngede bånd, hvortil slutter sig (nedhængende) klokkeblomster og skedeblade af akantusløv. Modeornament, karakteristisk for régence (o. 1715-40, se stilarter).

 

Baldakin. a. Korsblomst. b. Fiskeblære. c. Kølbue. d. Stavværk. e. Fiale. f. Krabbeblad. g. Vandnæse.

Blændinger. Kamtakkede gavle med senmiddelalderlige blændingsformer. Tv. Højblændinger: a. Trappestik. b. Vandret falset overdækning. c. Spærstik. d. Spidsbuet stik. e. Skjoldblænding. – Th. Etagedelte blændinger: f. Cirkelblænding. g. Pibeblænding. h. Blænding med hængestave. i. Bryn.

Bruskværk

Buer: a. Rundbue. b. Spidsbue. c. Fladbue. d. Fladrundbue eller kurvehanksbue. e. Trekløverbue. f. Kølbue eller æselrygbue. g. Styltebue. h. Hesteskobue.

Båndakantus