†rask, en slags uldent tøj.

régence, se stilarter.

registertræk, håndtag, der aktiverer en orgelstemme, jf. aktion.

registratur, se aktion.

rejsehøjde, den højde, muren har, når tagværket rejses.

relief, billede eller ornament i ophøjet arbejde på fast baggrund, 1) hautrelief, højt relief med underskårne (dvs. kraftigt fremspringende) figurer; 2) basrelief, lavt relief; 3) planrelief, med svagt fremspring, hvis overflade ligger i ét og samme plan, ved træarbejder benævnt fladsnit.

relikviegemme eller -kapsel, hylster om helgenlevninger (relikvier), enten udført som en simpel blykapsel eller kunstfærdigt udformet i forskellige materialer som et skrin, en arm, et hoved osv. (relikvarium). Se også helgengrav og monstrans.

rem (murlægte), stræktømmer, f.eks. oven på eller indlagt øverst i muren som underlag for bjælker eller spærfødder, se ill.

renæssance, se stilarter.

retabel, lav altertavleagtig opbygning, anbragt ved alterbordets bagkant. Anvendes også som betegnelse for en malet eller udskåren altertavle (alterretabel), placeret bagest på alterbordet eller bag dette på en særlig underbygning, evt. i en niche i altervæggen.

revle, tværliste eller -bræt, hvormed brædder eller planker samles til en flade.

ribbe, muret bue på undersiden af en hvælving, hvis kapper almindeligvis hviler herpå. Ribbehvælv benævnes efter ribbernes antal eller disposition (se hvælv). Ribberne (jf. ill.) kan være retkantede (i helstens, halvstens eller kvartstens bredde, jf. l-m) eller profilerede (af formsten, jf. a-k). Ribber på hvælvets overside kaldes overribber; disse er enten helstens brede (ill.) eller halvstens brede (e-g), og kan desuden opdeles i svære (af kantstillede sten) og lette (af fladelagte sten) konstruktioner.

riffelhugning, rifling, riller eller smalle furer, udført i overfladen af teglsten. Rillerne kan være skråtstillede, vinkelrette på længderetningen eller ordnede i sildebensmønster. Riflingen er enten udført før brændingen (med trækam) eller efter brændingen (med bred hammer eller mejsel). Jævnligt forekommende i romansk tid.

rigel, stangformet skyder eller slå; i en lås betegnelse for den del, der bevæges af nøglen.

risalit, fremspringende del af en bygnings facade, oftest midter- og/eller sideparti.

rocaille, asymmetrisk, muslingeskallignende ornament; rokokotidens yndlingsmotiv.

rokoko, se stilarter.

romansk stil, se stilarter.

rudefrise, se skiftegang.

rudefylding, se fylding.

rullefrise, frise, sammensat af små korte rundstave (rullestave).

rulleværk (ill.), renæssanceornament, der synes dannet af fantasifuldt opskårne og sammenflettede læderstykker, hvis kanter er oprullet i volutter. Ofte komponeret i kartouche og beriget med elementer fra groteske.

rulskifte, se skiftegang og ill.

runer, se skrift.

rygfuge, se fuge.

rygningsbrædder, vinkelstillede planker, der afdækker tagfladernes møde og således forstærker og afdækker rygningen i et trætækket eller blyhængt tag. Undertiden har disse efterladt sig spor i en gavl, når denne har været opmuret efter tagværkets rejsning (jf. ås).

rygpositiv, se værk og ill.