hagegang (ankergang) (jf. tårnur og ill.), en tilbagevigende mekanisme (dvs. at pendulet i sine yderstillinger fører ganghjulet en anelse tilbage). Almindelig i ældre tårnure, men ikke velregulerende som de hvilende gange, f.eks. stiftgang eller grahamsgang, hvormed hagegangen ofte er udskiftet.

hallekirke, en kirke, hvis midterskib og sideskibe er af (nogenlunde) samme højde og under samme tag (modsat basilika).

halspilaster, se pilaster.

halsring, vulst omkring søjleskaftets øvre ende, jf. ill.

halvstens, dimension svarende til den anvendte murstens bredde, f.eks. halvstens fals  (jf. helstens, kvartstens).

halvtag (pulttag), se tag.

Hamborgfuge, se fuge.

hammerbånd, vandret tømmerstykke, som holder stolper og planker i en stavbygning sammen foroven.

hammerfylding, se fylding.

hammerløftearm (se tårnur, ill.), vægtstang, som bevæges af hammerløftestifterne (jf. ill.), og som via hammertransmissionerne (evt. en hammervelle, jf. ill.) formidler bevægelse til urhammeren (jf. ill.).

hammervelle (se tårnur, ill.), vippeanordning til formidling af trækket fra urværket til urhammeren (ill.).

hanebånd, hanebjælke, vandret tømmerstykke, som i tagværket, mellem tagryg og bindbjælke, forbinder spærene, jf. tagværk samt ill.

harmonium, ‘stueorgel’, musikinstrument i familie med orglet; tonerne frembringes af små, fritsvingende metaltunger.

hautrelief, se relief.

helgengrav (sepulchrum), firkantet fordybning foroven i middelalderlige alterbordsplader, som regel delt i to afsatser, en større, øvre til et stenlåg og en mindre, nedre til en blykapsel med en lille helgenrelikvie, se relikviegemme.

hellige kar (latin: vasa sacra), genstande, først og fremmest kalk og disk, der anvendes ved nadveren.

helstens, dimension, svarende til den anvendte murstens længde (jf. halvstens, kvartstens).

herme, pilaster eller pille, der foroven har form som et menneskehoved eller hyppigere en menneskelig overkrop, oftest med rigt dekoreret skaft, se fig. 37.9. Se også †terme.

hesteskobue, se bue og ill.

himmel, se lydhimmel.

hjerteskive (ill.) og hjerteskivehjul (ill.), dele af slagværksmekanismen i et tårnur.

hjørnekæde (ill.), betegnelse for kvadersat murhjørne, hvis sten til begge sider danner en stående fortanding.

hollandsk skifte, se skiftegang.

hostie, nadverbrød, oblat.

hovedværk, se værk og ill.

hulkel, hulled, konkavt profilled.

†hulsten, gammel fællesbetegnelse for munke og nonner, se tagsten.

hulsøm (ill.) opstår, når en smiget åbning (f.eks. et vindue) mures af normalsten.

humerale, se amictus.

hvælv (ill.), hvælving, buet, som regel muret overdækning af rum. De hyppigst forekommende middelalderlige typer er: 1) hvælv uden ribber, der efter formen deles i hel- og halvkuppelhvælv, tønde- og grathvælv (a-b) med varianter og særformer, samt det sjældne klosterhvælv (c) og det kantede kuppelhvælv (d); 2) hvælv med (som regel bærende) ribber, der efter ribbernes antal og mønster deles i f.eks. krydshvælv (e), seks- og ottedelte hvælv (f ), nethvælv og stjernehvælv. Den første type, hvor selve hvælvet er det bærende element, benyttes fortrinsvis i den tidlige hvælvslagningsperiode, o. 1100-1250; tønde- og grathvælv bliver på ny almindelige i renæssancen. Ribbehvælvene optræder fra 1100-tallets slutning til et godt stykke ind i nyere tid. I de ældste er ribberne ikke bærende, og kapperne er enten muret omtrent som ved grathvælv (b), men alle med en svag stigning mod ribbernes skæringspunkt, eller i ringformede skifter (f ), også betegnet overgangshvælv. Efter 1200-tallets midte bliver ribberne det bærende element; hvælvkappernes tykkelse nedsættes, og skiftegangen ændres i lighed med (e). (jf. grat, kappe, lomme og ribbe).

hvælvfortanding (ill.), se fortanding og lomme.

hvælvsvikkel (kappeflig), den nedre, tilspidsede del af hvælv eller hvælvkappe (ill.).

hvælvvederlag (ill.), muret, bueformet afsæt i rummets vægge til bæring af hvælv (sml. skjoldbue).

hængestav, se ill.

højkirke, 1) i en basilika den del af midtskibet, som rager op over sideskibene; 2) †højkirke eller †storkirke, hyppigt anvendte betegnelser for skibet i modsætning til koret (jf. †lavkirke). 

hønsetrin, se trambulérstik