ganghjul (se tårnur, ill.), danner sammen med ankeret (ved stiftgangen sammen med paletterne) urets gang (eller hemværk). Ved spindelgang benævnes ganghjulet kronhjul, fordi tænderne sidder på fælgens ene side.

ganghjulsbøjle (se tårnur, ill.), anvendt ved spindelgang, hvor den bærer ganghjulets ene leje, samtidig med at den ved sin buede form tillader den lodrette spindel (jf. ill.) at passere netop ud for ganghjulsakselen.

gangjern, hængsel på dørfløj eller luge; ‘går’ på stabelen.

gangværksudløsning (se tårnur, ill.), mekanisme til igangsætning og standsning af urets slagværk.

gavlkam, se kam.

generalcrescendo, indretning, der til- eller frakobler et orgels stemmer i en på forhånd fastlagt rækkefølge.

gerigt, indfatning om dør- eller vinduesåbning.

gering, samling af to stykker træ i en ret vinkel, således at samlingsfladen danner en vinkel på 45° med hjørnet.

gesims, 1) udkragning på en mur under tagskægget, se frise og bæltegesims samt ill.) den profilerede overgang mellem væg og loft; 3) de bårne dele af en søjlestilling (ill.).

gjordbue, bærende bue mellem to hvælv, spændt tværs over rummet (jf. skjoldbue).

glamhul, lydhul i kirketårnets klokkestokværk.

†gla(m)vindue, lille vindue.

godronneret (fransk: godron, bule), udsmykning, lagt med tætsiddende rundstave eller æglignende buler; modeornament især på sølvtøj o. 1700.

gotisk stil, se stilarter.

graduale, bog, hvori gudstjenestens sange er samlet.

grahamsgang (se tårnur og ill.), hvilende ankergang. Ankeret minder umiddelbart om hagegangens hage, men i modsætning til denne har det hvileflader og skråtskårne impulsflader, i princippet svarende til stiftgangens paletter. Grahamsgangen regulerer ligesom stiftgangen bedre end hagegangen, men den er vanskelig at udføre og vedligeholde, hvorfor stiftgang almindeligvis foretrækkes.

granulering, se filigran.

grat (kappesøm), den (nedadvendte) ryg, der fremkommer, hvor to kapper i ribbeløse hvælv støder sammen (jf. ill.).

gravering, indridsning af linjer, ornamenter eller bogstaver i metal ved hjælp af en gravstik.

igravflise eller gravhelle, flise med gravskrift.

gravramme, ramme af træ, evt. med skåret indskrift, beregnet til indramning af gravsten, gravflise eller jorddækket gravsted.

gravskrift, indskrift, i første række med personoplysninger på et gravminde (epitafium, gravsten, kisteplade, kirkegårdsmonument mv.).

gravstik, se gravering.

gravtræ, liggende eller stående gravminde af træ.

grisaille, maleri eller tegning, udført i gråtoner.

†gros de Tours, fransk silkestof fra Tours, kipret (strukturvævet med skrå striber) eller mønstret. Gros betegner her et tæt, svært stof, ofte med reference til tilvirkningsstedet (jf. også gros de Naples, gros de Berlin etc.).

groteske (ill.), af italiensk grotta (grotte), renæssanceornament, ofte symmetrisk, med fantastiske menneske-, dyre- og planteformer, inspireret af antikke vægudsmykninger, fundet i Roms underjordiske ruiner.

grundering, se staffering.

guardejn, embedsmand, som prøver ædle metallers finhed eller lødighed.

guardejnmærke, guardejnens garantistempel for guldsmedearbejders lovmæssige lødighed; ofte ledsaget af et månedsmærke.

gueridon, 1) postament til lys; 2) stor, fritstående lysestage.

guilloche, båndornament, dannet af bølgende eller sammenflettede linjer.

guirlande, række af festons.

gutta, egentlig dråbe, dråbelignende led på bjælkeværket i arkitektur af dorisk orden.

gæk, det på låget af en kande over hanken siddende greb, hvorpå man trykker for at åbne låget.