dalmatika, ærmekjortel, der hører til den liturgiske dragt.

†delle, savdelle, savet bræt, planke.

dendrokronologi, dateringsmetode til bestemmelse af træs alder ved hjælp af årringstælling.

diademhoved (se ill.), kvindehoved prydet med diadem; hyppigt anvendt, især i renæssancen.

diamantbosse, -kvader (se fig.), pyramide- eller prismeagtigt fremspring på sten-, træ- og metalarbejder, jf. bosse.

disk (paten), tallerken til nadverbrød (oblater).

disposition, fortegnelse over stemmerne i et orgel.

dodenkop, se jernoxyd.

dorisk kapitæl, se kapitæl og ill.

dorsale, vævet eller udskåret bagklædning eller rygpanel, anvendt som vægbeklædning, i korstole eller bag helgenfigurer, her ofte kronet af en baldakin.

drager, bjælke, liggende på langs i bjælkelag, f.eks. som støtte for bindbjælker eller hanebånd (jf. fig. 51d).

dragerstol, tømret støttekonstruktion, hvori der indgår  en drager, jf. langstol (ill.).

dragning, malet tæppedekoration, oftest forneden på væg.

drivning, behandling med hammer eller punsel af en metalplades underside (modsat ciselering), enten til udformning af pladen eller til fremstilling af (ophøjede) dekorationer, der som oftest efterbehandles med ciselering.

dukatmønster, dekoration, fremstillende en række gennemhullede skiver, trukket på en snor.

†dvælg, duellich, groft, løst (som regel sort) lærred.

dyder, 1) de teologiske dyder: Tro (Fides) med kors og bog, Håb (Spes) med fugl og anker, Kærlighed (Caritas) med børn; 2) kardinaldyderne: Klogskab (Prudentia) med slanger, Mådehold (Temperantia) med kande og bæger, Styrke eller Mod (Fortitudo) med brudt søjle og Retfærdighed (Justitia) med sværd og vægt.

dyvel, lille, snittet træpind (uden hoved, jf. nagle), hvormed ornamenter og løsdele fastgøres (i stedet for med søm).

†dønnike, pudse.

dør, dvs. døråbning; det lukkende element kaldes dørfløj.

dørfløj, det lukkende element i en døråbning.