Kirkerne i Faaborg
Svendborg Amt, hefte 7-8
206 sider, illustreret
Vejl. pris: kr. 210,00
ISBN 978-87-7602-208-2
Kirkerne i Faabog
Den 13. januar 2014 udgav Nationalmuseet bogen ”Kirkerne i Faaborg – Helligåndskirken, Skt. Nikolaj Kirke, Kirkegård”.
Kirke og tårn på forskellige steder
I det nye hefte kan du blandt andet læse om, hvordan det gik til, at Helligåndskirken og dens klokketårn har været fysisk adskilt lige siden 1550. Helligåndskirken blev oprindeligt bygget som klosterkirke til Helligåndsklosteret i slutningen af 1400-tallet. Efter reformationen blev de fleste af klosterbygningerne revet ned, men selve kirken fik lov at blive stående: Den var nemlig både større og nyere end Faaborgs gamle sognekirke, den lille bykirke Skt. Nikolaj.
Der var dog én del af Skt. Nikolaj, som overlevede nedrivningen: klokketårnet. Klosterkirken havde nemlig ikke noget tårn. Og selv om det står et helt andet sted i byen, fungerer det den dag i dag stadig som Helligåndskirkens klokktårn.
Livsvigtig for sømænd
At Helligåndskirken manglede et tårn var ikke den eneste årsag til, at man bevarede den gamle kirkes tårn. Det havde også en anden livsvigtig funktion. Den gang sejlede man efter landkendinger. Og da småvandsfarvandet dengang som nu var vanskeligt at besejle, var kirketårnet vigtigt for navigationen. Sådan et vartegn fjernede man ikke bare.
Altertavlens rejse
I Helligåndskirken har især den oprindelige altertavle en særligt spændende baggrund. Tavlen fra 1511 er lavet i sengotisk stil med billedudskæringer. Men faktisk har den ikke stået i Helligåndskirken siden midten af 1800-tallet, hvor den blev pillet ned, fordi den var i dårlig stand. I 1882 forærede kirken den så til Nationalmuseet, hvor den i dag kan ses i museets middelalder- og renæssanceudstilling.
Under arbejdet med det nye hefte om Faaborgs kirker dukkede en tegning fra 1846 op, som viser altertavlen, som den så ud, før den blev taget ned. Tegningen var et vigtigt bidrag til forståelsen af den femfløjede altertavle og bidrager samtisig til at fortælle altertavlens og kirkens fælles historie, efter de har været fysisk adskilt i over 130 år.
En ny kirke og kirkegårdene
Ud over de to middelalderkirker, Helligåndskirken og Skt. Nikolaj, beskriver heftet også en forholdsvis ny kirke: Nemlig den tidligere metodistkirke Vor Frelsers Kirke fra 1902. Den blev lukket i 1982 og er i dag omdannet til privatbolig. Endelig kanman i heftet læse om byens to kirkegårde ved Østerbrogade og nogle af deres ældste gravmonumenter.
