Heden, Allested, Vejle, Nr. Broby
Svendborg Amt, hæfte 34-36
Rikke I. Kristiansen og Pia Lindholt
308 sider, illustreret
Ny bog om kirker på Midtfyn
Danmarks Kirker fortsætter udforskningen af de midtfynske landsbykirker. 28. februar udkom seneste skud på stammen, der handler om kirkerne i Heden, Allested, Vejle (på Fyn!) og Nørre Broby. I bogen kan du læse om romanske døbefonte og røgelseskar med runer, om gotiske kirkebygninger og senmiddelalderlige træskærerarbejder, om Ellen Marsvins ligkiste, moderne glas- og loftsmalerier – og meget mere.
Er du velbevandret i Nationalmuseets samlinger, vil du møde flere gamle kendinge: Betydelige inventarstykker findes nemlig nu i forskellige museer, og ikke mindst Nationalmuseets middelalder- og renæssancesamling er rigt repræsenteret med bl.a. adskillige alterfigurer, to fornemme monstransskabe og et stort antal kistebeslag fra første halvdel af 1600-tallet.
Tre gotiske kirker
De tre kirker i Heden, Allested og Vejle blev alle opført i den senere del af middelalderen. De kan indsættes i en kronologisk rækkefølge ud fra deres stilistiske træk og ved nyudførte årringsdateringer. Ud fra formen på døre og vinduer må Vejle Kirke være den ældste af de tre. Derefter følger Allested, som er opført o. 1425, mens Heden formentlig er den yngste. Alle tre har samme type grundplan formet som et langhus med femsidet kor i øst, og de er alle opført af middelalderens store teglsten: munkesten. Hvorvidt der har stået trækirker forinden, eller om området har været kirkeløst, er uvist, men både kirkernes døbefonte og enkelte gravsten er ældre end de stående bygninger. Gennem senmiddelalderen blev kirkerne udbygget i forskellig grad.
Vejle kirke
Vejle Kirke står efter flere ombygninger med et noget sammensat udtryk: Skibet er blevet forlænget mod vest og har her fået en enkelt hvælving, mens det ældre skib i øst fortsat står med fladt loft. Over kirken står et bemærkelsesværdigt tagværk, som blev opsat i 1440’erne, formentlig som en udskiftning af kirkens oprindelige tagkonstruktion. Dets form er enestående for et bevaret, senmiddelalderligt tagværk. Fornemst blandt inventaret er den overdådigt udsmykkede alterkalk med relieffer med referencer til lidelseshistorien samt brystbilleder af Kristus, jomfru Maria og Johannes Døberen. Der er formentlig tale om et tysk eller nederlandsk arbejde fra 1600-tallets anden fjerdedel. Den runde prædikestol er typisk for første halvdel af 1800-tallet, og den har slægtninge i flere fynske kirker.
Allested Kirke
Allested Kirke er i høj grad præget af en restaurering i 1958, hvor næsten hele det nagelfaste inventar blev fornyet. Samtidig blev rummet udsmykket med halvabstrakte glas- og loftsmalerier i stærke farver af tegner og maler Gustav Hjortlund. De nye kirkebænke, som er anskaffet i 2021, understreger det moderne udtryk. Men døbefonten er romansk og ældre end kirken, på væggen hænger et lille, senmiddelalderligt korbuekrucifiks, og klokken i tårnet er støbt i 1697 af den københavnske klokkestøber Steffen Scherrenbein
Heden Kirke
Heden Kirke har haft to på hinanden følgende bindingsværkstårne, hvoraf det ældste var fra senmiddelalderen. Ved en restaurering i 1886-87 blev det yngste, faldefærdige tårn erstattet af det nuværende tårn i teglsten. Fra kirken stammer et af Jakob Røds berømte røgelseskar med runeindskrift. Ligesom den romanske døbefont er det ældre end den nu stående kirkebygning, og det må altså oprindelig have tilhørt en anden kirke, måske en forsvunden forgænger for den nuværende. Et smukt udskåret skab fra 1523, som oprindelig har tjent som monstransskab, blev i 1882 erhvervet til Nationalmuseet. Blandt de mere kuriøse genstande kan nævnes en såkaldt ringertavle fra første halvdel af 1800-tallet med initialer for de mænd i sognet, som på skift skulle sørge for, at der blev ringet med klokkerne.
Nørre Broby Kirke
Nørre Broby Kirke er helt anderledes end bogens øvrige kirker, idet den følger den gængse opbygning med en romansk kirkebygning som udgangspunkt. Den blev opført o. 1200 og er dateret ud fra sine exceptionelt fine kalkmalerier. Bygningen var fra begyndelsen en klassisk, romansk landsbykirke med kor og apsis i øst og skib i vest. Både koret og skibet blev udvidet i senmiddelalderen. Et tårn og et våbenhus blev også tilføjet, og store hvælv blev opsat i både kor og skib. Lidt usædvanligt er der en større højdeforskel på gulvniveauerne i kor og skib, hvilket nok skyldes terrænfald omkring kirken.
Kirken har bevaret et usædvanligt rigt inventar fra senmiddelalderen. Den forgyldte højaltertavle fra slutningen af 1400-tallet har relieffer med scener fra lidelseshistorien. Reliefferne på den lidt yngre predella, der antagelig er udført i billedhuggeren Claus Bergs værksted i Odense, forestiller Den hellige slægt: Maria og hendes mor Anna med Jesusbarnet imellem sig, omgivet af ægtemænd og børn. Motivet var særdeles populært i senmiddelalderen.
Et rigt udsmykket monstransskab fra 1480 med indbyggede ’hemmelige’ rum, som har været indmuret i koret, er nu udstillet på Nationalmuseet sammen med flere alterfigurer, hvoraf den mest markante er en stor skulptur af bispehelgenen Skt. Nikolaj. To figurer af Maria og Skt. Laurentius findes stadig i kirken sammen med en lille lysekrone fra anden halvdel af 1400-tallet.
I en stor gravkrypt under koret ligger Ellen Marsvin, der var mor til Christian II’s anden hustru Kirsten Munk, og hendes to ægtemænd begravet. Kisterne er fornyet ved en istandsættelse af krypten i 1940’erne, men Ellen Marsvins oprindelige kiste er bevaret i adskilte dele i Nationalmuseet. Den har været betrukket med læder og overstrøet med messingbeslag udformet som liljer og tulipaner, marsvin og rosetter.