Herrringe, Gestelev, Espe, Vantinge

Svendborg Amt, hæfte 32-33

Rikke I. Kristiansen og Pia Lindholt

252 sider, illustreret

 

Køb hæftet

Bogen om de midtfynske kirker i Herringe, Gestelev, Espe og Vantinge samt kapellet på Fjællebro er udgivet af Nationalmuseet den 21. marts 2023. Den indeholder fyldige beskrivelser af kirkernes bygningshistorie, inventar og gravminder, og den er rigt illustreret.

Trer store langhuskirker på stribe

Fælles for tre af de fem kirker er, at de er ombygget til langhuskirker, om end til forskellig tid. I en langhuskirke er kor og skib lige brede og høje, hvilket blev et ideal i slutningen af middelalderen. Det krævede oftest, at det lille romanske kor blev revet ned og erstattet af en større nybygning.

 

Kirken i Herringe er i dag en langhuskirke med lige bredt kor og skib, tårn i vest og våbenhus mod syd. Skibet er bygningens ældste, romanske del, og hertil sluttede der sig et nu nedrevet, smallere kor. Tårnet og våbenhuset er tilkommet i senmiddelalderen ligesom skibets to ribbehvælv. Sidstnævnte kan dateres ved en kalkmalet indskrift til 1511. Det romanske kor blev revet ned i 1850 sammen med et gravkapel ved dets sydside og erstattet af det nuværende langhuskor.

 

Den romanske døbefont med rankeslyng er et af landets bedst bevarede eksempler på bemalede døbefonte. Nationalmuseets konservatorer undersøgte fonten i 2021 og konstaterede farvespor fra i alt fire forskellige bemalinger. Det ældste lag var sort med gul og grøn ornamentik. I koret findes en stor gravsten med figurer og våbenskjolde over Ebbe Munk (+1560) og hans to hustruer. Den vidner om kirkens nære tilknytning til herregården Fjællebro i 15-1600-tallet, der blandt andet kom til udtryk gennem donationer af inventar og opførelsen af gravkapellet ved korets sydside. Den rigt udskårne prædikestol i bruskbarok er skænket 1676 af den daværende kirkeejer, den københavnske købmandsenke Magdalene Rode.

 

Gestelev Kirke er ligesom Herringe en langhuskirke, som dog nåede sin nuværende udstrækning allerede i senmiddelalderen. Det romanske skib, som var blevet overhvælvet med to ribbehvælv, blev her udvidet mod øst med endnu to fag. Et våbenhus blev opført ud for skibets syddør og et kvadratisk tårn ved skibets vestende. Både langhuskoret, våbenhuset og tårnet har smukke blændingsprydede gavle.

 

Kirkens senmiddelalderlige, trefløjede altertavle fra begyndelsen af 1500-tallet med relieffer af Den hellige Slægt og otte helgener er i Museum Odense. Prædikestolen fra 1581 er formentlig en donation fra det adelige ægtepar Gabriel Knudsen Akeleye og Helvad Sparre. Den var oprindelig opsat som en såkaldt lektorieprædikestol på et pulpitur tværs over indgangen til koret. Alterbordspanelet er fra samme periode, mens selve alterbordet med en stor niche til opbevaring af altersølvet er fra senmiddelalderen.

 

I den store Espe Kirke blev det romanske skib i senmiddelalderen udvidet mod både øst og vest, så kirken samlet er ca. 24 m lang. På det nuværende kors østgavl findes en sokkelsten med et Georgskors, som