Svendborg Amt, hæfte 29-31

Rikke I. Kristiansen, Pia Lindholt, Anders C. Christensen og David Burmeister

344 sider, illustreret

Køb hæftet

Den middelalderlige cistercienserklosterkirke i Holme, nu Brahetrolleborg, blev opført over en flere hundrede år lang periode med flere både større og mindre ændringer af den oprindelig plan, som skulle have udspring i cistercienserbasilikaen i Fontenay i Burgund. Ved middelalderens slutning så den dog meget anderledes ud. Byggeriet, som kan inddeles i seks faser, foregik fra 1225-50 frem til middelalderens slutning med en længere pause fra o. 1350 til o. 1450. Hele bygningen er opført af røde munkesten i munkeskifte.

I første fase, 1225-50, blev bygningen påbegyndt fra øst med et ret afsluttet kor og fire kvadratiske korsarmskapeller. De var planlagt til at skulle stå ved to brede korsarme, men sidstnævnte blev tidligt opgivet. Af kapellerne er de to søndre delvist bevaret i herregårdens østfløj, mens de nordre er nedrevet. Arkitekturen er senromansk. I østgavlen findes på indersiden resterne af vederlag til oprindelige hvælv, som næppe blev opført. I anden fase, o. 1275, blev kirkens planlagte størrelse væsentligt reduceret, og den fik form som en treskibet basilika; hovedskibsmurene fik forskellig højde. Kirken var inddelt i seks fag – henholdsvis to i koret og fire i skibet. Hovedskibet flankeredes af to overhvælvede sideskibe. Arkitekturen var nu gotisk. I tredje fase, 1275-1300, blev den nordre arkademur forhøjet, men dens blændingsdekoration inddelte nu hovedskibet i fem fag i stedet for de oprindelige seks. Byggeriet fortsatte med fjerde fase o. 1300, og ændringen af fagdelingen blev gennemført, idet højkirkemuren i syd blev inddelt i fem fag ved vinduestregrupper og hvælvforlæg. Samtidig blev vestgavlen forhøjet i samme stil. I femte fase, 1300-50, blev der over den nordre arkademur rejst et vinduesstokværk, hvis arkitektur er meget anderledes end i syd. Den vestre gavltrekant fuldførte kirken. I senmiddelalderen, den sjette fase, ændredes kirkens fagdeling endnu en gang, da fire krydshvælv blev opsat over hovedskibet. Hvælvene blev placeret lavere over kirkerummet, så højkirkens vinduer gik ud af brug. De nordre kapeller og sideskibene blev nedrevet, hvorved bygningen blev det langhus, som ses i dag. 

Kirken gennemgik både større og mindre ombygninger efter middelalderen. De søndre kapeller blev sandsynligvis opslugt af herregårdens østfløj o. 1620, to våbenhuse erstattede hinanden, hhv. i første halvdel af 1600-tallet og 1817, og to tagryttere over kirkens vestende afløste hinanden o. 1620 og 1755. Den største restaurering fandt sted 1868-71, hvor murene bl.a. blev reduceret i højden og cementpudset ude og inde. Kirkens tårn blev også opført. Restaureringen efterlod bygningen med et meget strammere udtryk end tidligere. I 1988-89 og 1995-97 blev kirken istandsat henholdsvis ind- og udvendig. 

I det indre er Brahetrolleborg Kirke helt præget af en række store restaureringer i 1800-tallet. Lidt usædvanligt er alteret og orgelpulpituret med orglet samlet ved østvæggen. Sådan har det været siden 1802. Arrangementet omfattede oprindelig også en rund prædikestol, som var opsat over alterbordet. Alterpartiet er siden ændret flere gange, men to tegninger af Niels Ringe fra begyndelsen af 1800-tallet giver et indtryk af den oprindelige opstilling. 

Døbefonten er udført af Bertel Thorvaldsen i Rom i årene 1804-08 som hans første kirkelige arbejde. Fonten, der er en gave fra grevinde Charlotte Schimmelmann, er udført af hvidt Carraramarmor og dekoreret med relieffer med bibelske motiver knyttet til barndom og dåb, bl.a. af Jesus, der velsigner de små børn. Den blev opstillet i kirken i 1817 efter først at have været udstillet to forskellige steder i København. 

Det eneste inventar, der stammer fra klostertiden, er et stort korbuekors, som menes skåret i den fynske billedhugger Claus Bergs værksted i Odense o. 1515-20. Det har været del af en krucifiksgruppe, hvis øvrige elementer i slutningen af 1800-tallet blev spredt til andre kirker: Kristusfiguren er i Fjenneslev Kirke ved Sorø, og sidefigurerne af Maria og Johannes i Tirsted Kirke på Lolland. Skriftlige kilder fra 1500-tallet omtaler flere altertavler, bl.a. for jomfru Maria og Skt. Nikolaj, men ingen af disse er bevaret i dag. I våbenhuset findes en stor gravsten fra 1490’erne over abbed Tue, der var klosterforstander i slutningen af 1400-tallet.

Kirken blev sognekirke 1555. Den har samtidig fungeret som kirke for herregårdens beboere, der har direkte adgang til kirkerummet fra gårdens østfløj. Den tætte forbindelse mellem herregård og kirke er kommet til udtryk gennem de omfattende moderniseringer og nyindretninger af inventaret og kirkerummet, som ejerne har bekostet i både 1600-, 1700- og 1800-tallet. Desuden har kirken modtaget talrige gaver fra ejerne, bl.a. altersølvet, alterstagerne og dåbsfadet, der er skænket af Christian Ditlev Reventlow og Charlotte Amalie Holstein 1767-68, og alterbordskrucifikset med Kristusfigur af guld, der er en foræring fra enkegrevinde Sybille Reventlow i begyndelsen af 1800-tallet.

Ud over den store klosterkirke omhandler hæftet de tre middelalderlige landsbykirker i Ulbølle, Hundstrup og Krarup samt ødekirkerne i Fleninge og Hågerup, der begge forsvandt i løbet af 1500-tallet, men hvis omtrentlige placeringer er fastslået ved arkæologiske udgravninger.

De stående kirker er fra romansk tid og er som vanligt på Fyn præget af flere udvidelser. Ulbølle Kirke fik en vestforlængelse og senere et langhuskor og et tårn ved nordsiden. Den usædvanlige placering af tårnet skyldes, at kirken er opført på en stejl bakke med et markant fald mod vest, hvilket har vanskeliggjort et byggeri her. Til gengæld var det ikke nødvendigt med et særskilt våbenhus, eftersom tårnrummet belejligvis kunne udnyttes til dette formål. Kirken er hjem for et overraskende fint inventar, der bl.a. tæller den ældste daterede (1575) alterkalk på Fyn, en smuk prædikestol fra barokken og en fornem samling af renæssancegravsten.

Hundstrup Kirke er i middelalderen udbygget med en vestforlængelse, et langhuskor og et tårn, mens to korsarme er fra 1857. Kirken er kraftigt præget af en gennemgribende istandsættelse 1872-73 foranstaltet af ejeren, lensbaron og udenrigsminister Otto Ditlev Rosenørn-Lehn. Det gælder også indvendig, hvor kirken er indrettet med inventar, man genfinder i de fleste af baroniets kirker.

Krarup Kirke var fra starten en meget lille kirke, men også her har man i middelalderen udvidet mod vest. De øvrige tilføjelser – våbenhus, kapel og tårn – er derimod fra 1700-tallet, hvor kirken lå under Brahetrolleborg. Mest iøjnefaldende er tårnet fra 1783, der har fået en usædvanlig placering oven på koret i øst.

Ulbølle Kirke

Hundstrup Kirke

Brahetrolleborg Kirke

Fleninge Kirke

Hågerup Kirke

Krarup Kirke