Svendborg Amt, hæfte 27-28

Anders C. Christensen og Marie Louise Bode Blyme

268 sider, illustreret

Køb hæftet

Efter den nyligt udkomne bog om kirkerne på småøerne er vi nu tilbage på Fyn, hvor natur og kultur går op i en højere enhed. Vi befinder os mellem Svendborg og Faaborg, hvor kirkerne i Diernæs, Vester Åby, Åstrup og Vester Skerninge samt den interessante kirkeruin i Finstrup behandles.

Meget smukkere kan det ikke blive. Med en fantastisk beliggenhed i bakkerne nord for Faaborg og en fremragende udsigt over det Sydfynske Øhav forstår man udmærket, hvorfor Diernæs Kirke er et yndet udflugtsmål. Den hvidkalkede bygning er et langhus af kampesten fra sengotisk tid med tårn og våbenhus, men i kirkens murværk er bevaret rester af en romansk teglstenskirke. Bygningen bærer i dag præg af en istandsættelse 1869, hvor blandt andet tårnet blev forhøjet.

I kirken hænger tre relieffer fra en tidligere altertavle fra o. 1525, tilskrevet billedskæreren Claus Berg. Den nuværende altertavle står med tre malerier udført 1634 af Christian IV’s hofmaler Reinhold Timm. Den er skænket til kirken 1641 af Jørgen Schulte og Anna Margaretha von Götzen, som også skænkede den rigt udsmykkede prædikestol. 1740 indrettedes et gravkapel for slægten Holsten i tårnrummet. I kapellet, som adskilles fra skibet af en gitterlåge, findes to store sarkofager af sandsten samt malede epitafier på nord- og sydvæg. Vinduet i vest prydes af et farverigt glasmaleri fra 1869 skænket af kirkeejeren, lensbaron Adam Christopher von Holsten-Charisius.

Kun ca. 700 m øst for Diernæs Kirke ligger ruinen af +Finstrup Kirke, en gotisk bygning der blev nedrevet før 1590. Oprindeliget lå kirken i udkanten af landsbyen af samme navn, men denne blev nedlagt 1636. Om selve kirkens historie vides meget lidt, men den særprægede grundform med meget lange korsarme kunne tyde på, at bygningen har haft en speciel funktion, måske som hospital. 

Kirken i Vester Åby er opført på en naturlig forhøjning i den langstrakte landsby, der ligger på landevejen mellem Svendborg og Faaborg. Bygningen er en korskirke med tårn i vest, men også her er der tale om en længere bygningshistorie. Først stod her en mindre romansk kirke med apsis, hvis krumme sokkelsten er genanvendt i det gotiske langhuskor. Fra middelalderen stammer endvidere en vestforlængelse samt nordkapellet, mens det søndre kapel er fra 1842. Tårnet i vest er fra slutningen af 1500-tallet, hvor det afløste et tårn af træ.

Kirkens altertavle prydes af et maleri udført 1840 af August Thomsen og viser Fremstillingen i templet, centralt med Simeon, der holder Jesusbarnet. En senmiddelalderlig klokke fra 1501, støbt af ”mvnsson”, findes i tårnet og på loftet hænger en ligbåre fra 1700-tallet. Kirken har adskillige, ældre døbefonte, herunder en dåbsengel i legemsstørrelse fra o. 1765. Englen, der tidligere har stået i Brahetrolleborg kirke, kom til kirken i 1817 og nu opstillet som prydgenstand i tårnrummet.

Lidt vest for Vester Åby ligger Åstrup Kirke, hvis svungne gavle på tårn og våbenhus skyldes en ombygning 1852. I sin kerne er der dog tale om en romansk kampestensbygning med adskillige udvidelser: en øst- og en vestforlængelse, tårn, våbenhus og endelig et kapel fra 1584 stiftet af Eiler Brockenhuus til Nakkebølle, der ligger begravet her. En usædvanlig detalje blev registreret på kapellets østfacade, hvor der øverst på muren er indridset et solur, der meget vel kan stamme fra kapellets opførelse.

Den ældste genstand i kirkerummet er en stærkt omhugget romansk døbefont, signeret ”Hvicmanne me fecit”. Fire gravsten fra 1500-tallets anden halvdel er ophængt i kirken: to i arkaden mellem kor og kapel, mens en større over Jacob Brockenhuus og hustruer er indmuret i korets østvæg, skjult af altertavlen. I Brockenhuuskapellet hænger en knap 4 meter høj gravsten fra 1589 over Eiler Brockenhuus og hans to hustruer. Netop Eiler Brockenhuus har haft stor indflydelse på det efterreformatoriske kirkerum da han bl.a. skænkede en rigt udskåret altertavle fra 1581/87 samt en tillige prægtig lektorieprædikestol fra 1574-82. Fragmenter af disse er i løbet af 1900-tallet fundet i krypter under kor og kapel. I dag har kirken en arkitektonisk altertavle med maleri af Jørgen Roed fra 1853.

Kirken i Vester Skerninge er midtpunkt i et sjældent velbevaret, fynsk landsbymiljø omfattende kroen med tilhørende bygninger samt præstegården, alt undtagen kirken i stråtækt bindingsværk. Kirken er placeret på en mindre forhøjning og er et langhus med flere faser: en romansk kerne med senromansk ombygning, kor fra o. 1441-46 samt sengotisk tårn og våbenhus. Fra den senromanske ombygning stammer en nu blændet og i udformning usædvanlig teglstensportal, der ikke har paralleller i området.

Inventaret omfatter bl.a. et stort krucifiks, udført o. 1350. Det hang oprindeligt i Ulbølle kirke, men kom til kirken i 1919. Altermaleriet, Bønnen i Getsemane, er fra 1817 og udført af C. W. Eckersberg. Selve altertavlen, som er ændret ad flere omgange, blev opsat i perioden 1820-45. I 2021 – efter Danmarks Kirkers undersøgelser var tilendebragt – afsluttedes en omfattende restaurering af kirkerummet, som indebar nyindretning af koret, flytning af døbefont og prædikestol samt omstaffering i nye farver. På kirkegården finder man bl.a. to kirkegårdsmonumenter fra o. 1918, udført efter tegning af arkitekt Kaare Klint.

Diernæs Kirke

Finstrup Kirke

Vester Åby Kirke

Åstrup Kirke

Vester Skerninge Kirke