Svendborg Amt, hæfte 23

244 sider, illustreret

Vejl. pris: kr. 210,00

Køb hæftet

Bogen om kirken i Bregninge, Valdemars Slotskirke og kirkesalen i Troense er udgivet af Nationalmuseet den 14. december 2020. Bogen indeholder fyldige beskrivelser af kirkernes bygningshistorie, inventar og gravminder, og den er rigt illustreret.

Bregninge Kirke ligner i dag en nyere bygning fra slutningen af 1800-tallet, men den gemmer på langt ældre dele. I sin kerne er den en romansk granitkirke, men senere tilbygninger har indkapslet de ældste dele fuldstændig. I senmiddelalderen blev skib og kor overhvælvet og et tårn tilføjet mod vest, og i slutningen af 1500-tallet blev skibet udvidet med et sideskib mod syd bekostet af Jakob Rosenkrantz. Hertil blev kort efter føjet et våbenhus. Rosenkrantz’ enke, Pernille Gyldenstierne, opførte i første fjerdel af 1600-tallet et kapel med gravkrypt ud for skibets første fag. Kapellet blev o. 1760 udvidet med to fag af Niels Juel, hvorefter det omtales som Det Juelske Kapel. Ved den store ombygning 1880 blev alle facader skalmuret, og for at gøre kirken mere harmonisk samledes alle bygningsdelene, på nær tårnet, under en stor korsformet tagkonstruktion. Derved fik kirken sit nuværende udtryk, som foranlediger mange til at tro, at kirken kun er godt 100 år gammel.

Også kirkens inventar spænder over mange århundreder. Ældst er den romanske, rankesmykkede døbefont og en meget fint skåret Kristusfigur fra o. 1250, der oprindelig har hørt til et korbuekrucifiks. Den er udført i et sjællandsk værksted efter fransk forbillede, og den har paralleller i flere sjællandske kirker. Rosenkrantz’erne har præget inventaret med rige donationer i form af alterstager og prædikestol samt en nu forsvundet altertavle og klokke. En messehagel af rødt, italiensk fløjl med granatæblemønster er antagelig foræret til kirken af Kirsten Munks datter med Christian IV, Hedevig, o. 1661. Hagelen findes nu i Nationalmuseet. Tre kirkeskibe, det ældste fra 1727, vidner om landsbyens Troenses søfartshistorie. I nyeste tid har kirken fået en klokke fra det hollandske firma Petit & Fritsen, og 1997 blev koret nyindrettet med et nyt alterparti, tegnet af Alan Havsteen-Mikkelsen, med tre altermalerier, malet af Sven Havsteen-Mikkelsen.

I våbenhuset ligger en kisteformet, romansk gravsten fra o. 1200-1250 med runeindskrift, der fortæller, at den er udført af Mester Bo og Helge Degn og lagt over Svend Sassersøn. Ved skibets nordside findes Juels kapel, der er afskærmet fra kirken med gitre af smedejern. I de to østlige fag står fem store sarkofager af sandsten og marmor fra anden halvdel af 1700-tallet med indskrifter over afdøde medlemmer af slægten Juel. Det vestlige fag tjener som privat gravkapel for familien Juel-Brockdorff, der ejede kirken indtil overgangen til selveje 1940.

Det ældste Valdemars Slot blev opført o. 1635-45 af Christian IV til sin søn Valdemar Christian. Kirken er beliggende i den sydlige fløj og har i sin udstrækning ikke ændret sig siden opførelsen. Slottet er ombygget af tre omgange: 1678-87 ved admiral Niels Juel, o. 1760 ved hans barnebarn kammerherre Niels Juel og 1879-80 ved lensbaron Carl Juel-Brockdorff. Kirkens adgangsforhold, vinduer og indretning blev ændret ved ombygningerne, og kirkens udseende i dag er resultatet af den sidste restaurering 1879-80. Det mest markante træk ved kirken er set ude fra de nye, høje stavværksvinduer, som har samme placering som de oprindelige store ”kirkevinduer”, der sandsynligvis ligeledes havde stavværk. Adgangen, som i dag er fra vest, var oprindelig fra et galleri langs hovedfløjens vestfacade, og ved ombygningen i 1678-87 blev den placeret mod øst. Som gennemgående træk har kirken stadig sine tre oprindelige ribbehvælv, som 1880 blev dekoreret med stjerner og fjerlignende mønstre.

I forbindelse med Niels Juels ombygning blev kirkerummet helt nyindrettet 1687, og herfra stammer bl.a. altermaleriet med motiv af Nadveren. Selve alterpartiet er ombygget flere gange, og ved den seneste restaurering blev det flyttet fra vest til øst. Her tilkom også alterskranken, døbefonten og herskabspulpituret. Orglet med attrapfacade er fra 1782.

Kirkesalen i Troense er opført 1934 efter tegninger af og ved den lokale murermester Hakon Troensegaard. Den grundmurede bygning er simpelt indrettet med selve den fladloftede kirkesal mod øst og indgangsparti mod vest. Af inventaret er kun bevaret en udskåret alterprydelse og et kirkeskib.

Værd at fremhæve er stolestadegavlene med apostelrelieffer i barok fra omkring 1640. De er nært beslægtede med stolestaderne i kirken på Ellen Marsvins gods Ellensborg, i dag Holckenhavn. Ved tilbygningen af koret i 1905 blev inventaret suppleret med nyt inventar i skønvirkestil, bl.a. salmenummertavler, stolestadegavle og pulpiturets forside. Det er tegnet af maler og arkitekt Jens Møller-Jensen, der havde medvirket ved udsmykningen af Københavns Rådhus. Han udførte også de fine kalkmalerier med bladranker og musicerende engle samt detaljer i forgyldt stuk, der pryder korbuen.

Tilknytningen til søfarten understreges af de mange kirkeskibe, hvoraf flere er modeller af lokale fartøjer. I Ærøskøbing hænger fire skibe, og i Marstal hele syv, hvoraf det ældste er fra 1778. Dermed er Marstal den kirke i landet, der har flest skibe næstefter Sønderho og Nordby, der har henholdsvis 15 og ni.

Bregninge Kirke

Valdemars Slotskirke

Troense Kirkesal