Svendborg Amt, hæfte 15-16

212 sider, illustreret

Vejl. pris: kr. 210,00

ISBN 978-87-408-3014-9

Køb hæftet

Den 7. juni 2017 udgav Nationalmuseet bogen "Kirkerne i Ærøskøbing. Marstal". Bogen indeholder beskrivelser af Ærøskøbing Kirke, opført 1756-58, og Marstal Kirke, opført 1737. Den behandler også den nedrevne middelalderkirke i Ærøskøbing og byens kirkegård.

I løbet af få år, fra 1737 til 1758, opførtes tre nye kirker på Ærø: først kirken i Marstal, så en kirke i Søby og endelig 1756-58 den nye store kirke i Ærøskøbing, som erstattede byens gamle middelalderkirke. Alle tre kirker er brede langhuse, der i princippet skulle kunne rumme hele sin menighed. I Marstal, hvor befolkningstallet vedblev at stige, blev kirken 1764 yderligere forsynet med et stort tømret pulpitur og 1771 udvidet med en korsarm, der også fik pulpitur. Som forsamlingshuse kan de nye Ærø-kirker sammenlignes med søfartskirkerne på Fanø, i Sønderho og Nordby, der begge blev nyopført i 1780’erne.

Stilen må betegnes som klassicerende barok. De hvidtede murstensbygninger står med ubrudte murflader uden megen pryd bortset fra en profileret gesims. Arkitekturen er nøgtern, og håndværket solidt og godt. Bygningernes østpartier er forskellige. Marstal Kirke fik en flad, femsidet afslutning, Ærøskøbing en halvcirkulær apsis, der ikke normalt indgår i barokkens formsprog. 

Håndværkerne bag de to kirker tilhører et interessant ”mellemlag” af provins-bygmestre, der kunne både bygge og tegne uden at være akademisk uddannede arkitekter. Marstal Kirke er opført af Hans Jensen Trap, der var murermester og skønsmand i Faaborg. Ærøskøbing Kirke er ifølge en tysksproget mindetavle over indgangsdøren bygget med Johan Paul Seiffert som ”Werkmeister” og Rasmus Simonsen som ”Maurermeister”. Sidstnævnte var fra Faaborg, mens Seiffert, der var født i Tyskland, boede i Nordborg på Als. Tegningen til Ærøskøbing Kirke var måske udført af en mester fra Odense, hvor der ved midten af 1700-tallet fandtes et dygtigt og driftigt håndværkermiljø.

Kirken, der blev nedrevet 1756, har i sin kerne været en romansk kampestensbygning, hvorfra bl.a. stammer et tympanon af granit og en såkaldt kragsten, der har siddet i en af åbningerne. Værdifulde inventarstykker blev overført fra den gamle kirke til den nye, hvor de endnu findes. Det gælder bl.a. døbefonten og klokkerne samt ikke mindst prædikestolen, der blev skænket i 1634 af byens ’ejer’, hertug Philip af Glücksborg og hertuginde Sophia Hedevig. Supplerende, nyt inventar blev udført af Johan Paul Seiffert, bl.a. en altertavle, som dog siden er udskiftet. Altertavler og prædikestole

I Marstal blev opgaven med at forsyne den nybyggede kirke med altertavle og prædikestol overladt til en snedker fra Rudkøbing, ’blomsnider’ (’blomsterskærer’) Jørgen Nielsen. Også her er altertavlen udskiftet, men prædikestolen findes endnu. I dag har begge kirker en altertavle i nygotisk stil fra 1840’erne, vistnok efter tegning af maleren C. A. Zehngraf fra Svendborg, som også leverede altermalerierne. Altertavlen i Marstal blev moderniseret i 1881, da den fik et nyt motiv, udført af Grønlandsmaleren Carl Rasmussen, som kort forinden havde bosat sig i byen.

Den lyse og rummelige kirke i Ærøskøbing fremstår i dag med kirkemaler Einar V. Jensens farvesætning fra 1950 med sarte blå, grå og gule kulører og blomstermotiver fra Flora Danica på stolestadernes gavle. Det fortættede kirkerum i Marstal med dybe pulpiturer og talrige lysekroner og kirkeskibe hængende fra loftet fik 1973 dybblå stole og en markant rød farve på altertavle og prædikestol, efter forslag af arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen. 

Tilknytningen til søfarten understreges af de mange kirkeskibe, hvoraf flere er modeller af lokale fartøjer. I Ærøskøbing hænger fire skibe, og i Marstal hele syv, hvoraf det ældste er fra 1778. Dermed er Marstal den kirke i landet, der har flest skibe næstefter Sønderho og Nordby, der har henholdsvis 15 og ni.

Ærøskøbing Kirke

Ærøskøbing Kirkegård

Marstal Kirke