Sdr. Nærå, Nørre Lyndelse, Højby, Nørre Søby
Odense Amt, hefte 36-37
Martin Wangsgaard Jürgensen og David Burmeister
Nationalmuseet 2017
232 sider, rigt illustreret
Vejl. pris: kr. 210,00
ISBN 978-87-408-3023-1
Typiske - og unikke - fynske kirker
I den seneste publikation af Danmarks Kirkers gennemgang af de fynske kirker gennemgås kirkerne i fire landsbyer syd for Odense: Nørre Lyndelse, Højby, Nørre Søby og Sønder Nærå, hvor man finder både sognekirken samt en valgmenighedskirke.
En unik frådstenskirke
Sognekirken i Sønder Nærå, Skt. Michaels, stammer fra det tidlige 1100-tal og er bemærkelsesværdig på mange måder. Allerede fra afstand vil man lægge mærke til, at kirken har to tårne, dels et nedskåret vesttårn, dels det yngre tårn, der temmelig utraditionelt er opført på kirkens sydside. Kommer man tættere på, vil man også lægge mærke til, at den oprindeligt er bygget af frådsten, der ellers sjældent blev anvendt til de fynske kirker. Man vil bemærke den overordentligt smukke lisénudsmykning af facaden, og inde i kirken vil man opdage de mange vægnicher i det vestlige tårnrum. Dette tårn blev rejst i 1200-tallet, men er siden revet ned. Derfor er det ikke let at se, at tårnrummet oprindelig havde to etager, hvoraf den øvre tjente som et pulpitur med arkadeåbning mod kirken.
Det er også værd at lægge mærke til de fornemme romanske kalkmalerier, der er afdækket i skibet. Hovedmotivet er scener fra Thomas Beckets liv, mens en mæanderbort derunder rummer flere såkaldte månedsbilleder.
I sognet finder man endvidere Sønder Nærå Valgmenighedskirke, som rummer flere arbejder af kunstsmed Hans Rasmussen. Herunder den fine, barokinspirerede alterskranke. Hans Rasmussen tilhørte menigheden, hvor hans hustru, Alfrede, i øvrigt var organist gennem en menneskealder.
Brockenhuuserne i Nørre Lyndelse
Nørre Lyndelse Kirke rummer talrige, fine inventarstykker. Det gælder selvfølgelig ikke mindst den meget smukke romanske døbefont, der er rigt udhugget med enkeltfigurer og små scener, der endnu gemmer på sine hemmeligheder.
Blandt kirkens udsmykninger finder man flere, der har forbindelse til Brockenhuuserne på Bramstrup. Allerede i våbenhuset møder man en af slægtens markante gravsten, og på korets hvælv er malet en skjoldfrise fra 1500-tallets midte, da Mikkel Brockenhuus ejede Bramstrupgaard. De gamle Brockenhuusere ejede Bramstrup indtil 1615, men slægten vendte tilbage til herregården 1722, da Johan Frederik Brockenhuus købte den.
De to perioder med Brockenhuusere på Bramstrup førte til en del forvirring i årene efter, at det gravkapel, Johan Frederik Brockenhuus' indrettede, blev ryddet 1811. Da gik rygterne gik om, at kirken skødesløst havde ladet de gamle riddere fra 1500-tallet "udfeje" af kirken. Det var da også let at tro, når nu man kunne se slægtens gamle gravsten i kirken, men alt tyder på, at det alene var Johan Frederiks og hans efterkommeres kister, der har stået i kapellet.
Højby Kirke
Under Højby Kirkes tøndehvælv er noget af det første, man bemærker prædikestolen med dens pudsige relieffer og formanende latinske indskrifter: "Hele jorden skal være stille for Herrens ansigt" (Hab.2,20) og "Menneskelige stemmer skal tie når de guddommelige lyder". Pointen er klar nok, og har åbenbart ligget giverne, Hans Ibsen på Østergård og Per Hvidt, på sinde.
Ligesom Nørre Lyndelse og Nørre Søby har Højby en tæt relation til den lokale herregård, i dette tilfælde Hollufgård. 1728 lod kirkeejer Elisabeth Rosenvinge opføre et gravkapel for sin familie, hvis indgangsparti endnu pryder kirken. De mange kister, der stod der er nu nedgravet på kirkegården, men deres beslag kan ses på lokalarkivet.
Urnernes indretning af Nørre Søby Kirke
Ligesom Nørre Lyndelse har Nørre Søby Kirke en nær relation til sognets herregård, i dette tilfælde Søbysøgaard. Inventarets hovedstykker er næsten alle skænket af herregårdsejerne. Det gælder den storslåede, nederlandske altertavle fra tiden o. 1550, da Axel Urne lod kirken istandsætte og byggede et gravkor med plads til sin families kister. Og det gælder de smukke træskærerarbejder fra 1650'erne, som Christian Urne og hustru Anne Sophie Krabbe bekostede: herskabsstolene fra 1654, prædikestolen fra 1655 og døbefonten fra 1656.
