Odense Amt, hefte 20-21

Rikke I. Kristiansen og Mogens Vedsø

Nationalmuseet 2009

184 sider, rigt illustreret

Vejl. pris: kr. 175,00

ISBN 978-87-7602-088-0

Køb heftet

Skt. Laurentii Kirke i Kerteminde er, som det hyppigst er tilfældet i de danske købstæder, opført i den sene middelalder – angiveligt i 1476. Den treskibede kirkes østgavl prydes af et af de for Fyn så karakteristiske messeklokkespir, mens den i vest knytter sig til et væsentligt ældre tårn, der oprindelig opførtes i forlængelse af en nu nedrevet forgænger for kirken. Sidstnævnte gør sig især bemærket ved at have været opført af kridtsten, der kun synes at have fundet yderst begrænset anvendelse på Fyn.

Skt. Laurentii Kirke har sin beskedne størrelse til trods et overraskende rigt inventar. Mange af genstandene er gaver, som velstående, lokale borgere forærede til kirken i 1600- og 1700-tallet. Festligt har det været i 1675-76, hvor kirkegængerne kunne glæde sig over både en ny prædikestol og en ny altertavle, skænket af henholdsvis sognepræsten Anders Poulsen og borgmesteren Johan Rudolph Burenæus. Førstnævnte opsatte desuden et smukt epitafium over sin forgænger i embedet og deres fælles hustru.

Særlig opmærksomhed fortjener den såkaldte ”Kristi grav”, en trækiste med en mandsstor figur af den døde Kristus. Den yderst sjældne skulptur stammer fra senmiddelalderen og har været anvendt i forbindelse med den katolske tids liturgiske påskespil, og sikkert også som andagtsbillede – nok også i årene efter reformationen.

Bogen præsenterer også det inventar, som er helt eller delvist forsvundet fra kirken i tidens løb. I Kerteminde gælder det blandt andet et fornemt korgitter, en række vægpaneler med religiøse inskriptioner og en indhegning om døbefonten med gengivelser af Kristi apostle. Andre genstande er bevaret i forskellige museer. I bogen er de atter samlet – både det firedobbelte timeglas fra prædikestolen og de bemalede kister fra gravkamrene under kirkegulvet.

Gravsten og epitafier fortæller om byens borgere i 1600- og 1700-tallet; borgmestre og rådmænd, præster og købmænd. Højt oppe på korets mur hænger et par støvler og en kårde, som ifølge traditionen har tilhørt en dansk officer, der faldt på kirkegården efter en heltemodig indsats mod svenskerne under kamphandlingerne i Kerteminde i oktober 1659. Interessante er også to ligbårer, som står i våbenhuset. De tilhører byens Skipperligbærer-lav og anvendes endnu, når afdøde medlemmer af lavet skal begraves.

Bogen beskriver også Kerteminde Valgmenighedskirke, Emauskirken, der blev opført 1868-69 og dermed er en af landets ældste valgmenighedskirker. Den gule teglstensbygning er næsten uændret siden opførelsen. Kirkens inventar spænder vidt, både geografisk og kronologisk: Den romanske døbefont har tidligere stået i præstegårdshaven i Kværndrup på Sydfyn, altersølvet er udført af den odenseanske guldsmed Niels Christopher Clausen, prædikestolen blev i 1998 udsmykket med malerier af Sven Havsteen-Mikkelsen, orglet kommer fra Gråbrødre Klosterkirke i Odense, og klokken er støbt af det københavnske klokkestøberfirma B. Løw & Søn.

Skt. Laurentii Kirke

Emaus Kirken

Kirkegårde i Kerteminde