Odense Amt, hefte 40-41

Martin Wangsgaard Jürgensen og David Burmeister

Nationalmuseet 2017

210 sider,  rigt illustreret

Vejl. pris: kr. 210,00

ISBN 978-87-408-3028-6

Køb hæftet

I denne publikation i rækken af Danmarks Kirkers bøger om de nordfynske kirker gennemgås  Marslev, Birkende, Rynkeby, Revninge og ikke mindst det forhenværende kapel på Skovsbo.

Rynkeby Kirke fik o. 1520 tilføjet et kapel på nordsiden af bygningen. Kapellet er udsmykket med lidt yngre kalkmalerier fra tiden efter reformationen, o. 1550-75, hvis hovedmotiv er fire fremstillinger af Kristus. På kapelvæggen ses han korsfæstet, men i stedet for Johannes' og Marias traditionelle forbøn ved korsets fod ses yderligere to skildringer af Jesus med to passionsinstrumenter (søjle og tornekrone). Denne orientering mod Kristus alene vidner om reformationens indvirkning og tidens evangeliske tanker.

Kalkmalerierne er også interessante, både fra et musikhistorisk perspektiv, da det store engleorkester spiller på alskens historiske instrumenter, og fordi våbenfrisen på nordvæggen står ufærdig med blanke skjolde. Dermed er det uklart, hvem der egentlig står bag udsmykningen, men maleriernes datering taler for, at var enten Ejler Hardenberg (død 1565) eller sønnen Erik. Intentionen har formentlig været, at markere kapellet som gravkapel, men et sådan er ikke dokumenteret. Så måske taler de tomme skjolde for, at planen blev opgivet? 

Prædikestolene i både Birkende og Rynkeby hører til en af de fineste grupper af fynske ungrenæssancestole. Og stolene ligger hinanden så nær, at de uden tvivl er skåret af samme billedskærer. Særligt er Birkendestolen meget vigtig for gruppen, fordi den som den eneste er dateret: 1579. Oprindelig har disse stole nok stået ubemalede eller højest med en snedkerstaffering af enkelte lister, for dels er sviklernes øjer udført i intarsia, dels er arkadefelternes malerier i begge tilfælde lidt yngre, nemlig fra 1600-tallets midte.

I Revninge har Gunnar Hansen, der voksede op i et grundtvigsk miljø og siden blev præst i Stege, udført både alterbordet og alterprydelsen (1952). De to er tydeligvis tæt forbundne, og de kombinerer på fin vis en række forskellige fortællinger om Jesu liv og levned. De vigtigste af disse er selvfølgelig Fødslen, Korsfæstelsen, Opstandelsen og den legendariske nedstigning til Dødsriget. 

Udsmykningen er typisk grundtvigsk, både i kraft af interessen for de fortællinger om Kristus, der ikke var nedfældet i Bibelen, men levede i menighederne - her endda en, Grundtvig selv havde digtet over, - og i kraft af den grundlæggende optimistiske, livskraftige og farveglade tilgang til motiverne. Herved viser Gunnar Hansen sig at være rundet af den grundtvigske udsmykningstradition fra Joakim Skovgaard. 

Bogudgivelsen er prydet af Skovsbos vejsidekors, der er et af landets ganske få af slagsen. Korsets er sat i 1600-tallet, formentlig o. 1625, og markerer på fin vis den vigtige rolle, religionen spillede på Skovsbo. Et af herregårdens rum var således indrettet til kapel. Det var efter alt at dømme hér, Anne Rønnow lod opstille en lille tindøbefont, der nu er i Nationalmuseet. Og det var dér, hun sammen med ægtefællen, Erik Hardenberg, opstillede et meget smukt alterbordskrucifiks, der blev skabt ved at bearbejde et middelalderligt emaljekrucifiks fra Limoges.

Og ikke mindst var Skovsbo på denne tid hjem for det mageløse illuminerede manuskript, der nu kaldes Hornebogen, fordi den blev skænket til den kirke af barnebarnet Anna Gyldenstierne og hendes ægtefælde Jørgen Gyldenstierne til Hvedholm. 

Marslev Kirke

Birkende Kirke

Rynkeby Kirke

Skovsbos kapel og vejsidekors

Revninge Kirke