Danmarks Kirker

a la grecque, se mæander (ill.).

abakus, dækplade over kapitæl.

adosseret, rygvendt.

afbanet, en (kløvet) natursten er afbanet, eller tugtet, når fladen kun er groft behugget.

affasning, skrå afskæring af hjørne eller kant (jf. fas).

affronteret, modvendt, front mod front.

afkostning, udjævning af mørtel eller tyk hvidtekalk ved hjælp af en kost (i modsætning til berapning, jf. svumme).

afvalmet, se tag.

akantus (akantusbladrække, akantusranke osv., jf. akantusmontant, båndakantus),bladværk som på det korintiske kapitæl (ill.). Et fra antik kunst stammende motiv, som efterligner en sydeuropæisk plantes (acanthus spinosus) takkede og fligede blade. Dominerende dekorationsform (storakantus) i akantusbarokken (jf. stilarter).

akantusmontant, akantusblade på lodret opstigende stængel (jf. akantus).

akroterie, en trekantet eller buet afslutning (‘gavl’) over midten eller siderne på antikke eller klassicistiske gravmækler, ofte forsynet med palmet- og akantusdekoration. Se også stele.

Aksonometri,  en ikke-perspektivisk (dvs. uden forsvindingspunkt) tredimensionel fremstilling af eksempelvis en bygning, jf. ill.

aktion, styreanlæg i orgel; forbinder piberne med spillebordets manualer, registertræk, m.m. Mekanisk aktion fungerer via trækstænger, vinkler, vipper m.m., elektrisk aktion anvender elektriske kabler, og pneumatisk aktion opererer med tryk- eller sugeluftimpulser, der transporteres gennem tynde blyrør. Aktionen består af trakturen, der styrer tonerne, og registraturen, som styrer stemmerne (registrene).

akvamanile, vandkande, som regel af bronze, støbt i skikkelse af et dyr eller en rytter; i katolsk messetjeneste brugt brugt ved præstens rituelle håndvask.

alba, messeskjorte, en hvid kjortel hørende til den liturgiske dragt (af latin: albus, hvid).

alterbryn, bort af stof, som fra alterbordpladens forkant hænger ned over det øverste af alterklædet og skjuler dettes fastgørelse til alterbordet. Oprindelig fæstnet til alterdugen, men senere sædvanligvis til alterklædet.

alterkalk (ill.), bæger til nadvervinen.

altertavle, se ill.

ambo, ambon, læsepult (eller prædikestol),brugtes især ved oplæsningen af epistel og evangelium.

ambociborium, se ciborium

amictus (humerale), et skuldertørklæde hørende til den liturgiske dragt.

anhangspedal, pedalklaviatur i orgel; har ingen selvstændige stemmer, men er forbundet med stemmerne i et manual.

ankerbjælke, se muranker.

ankerforskud, se muranker.

ankergang, se hagegang.

antemensale (frontale), alterbordsforside.

antependium, alterbordsforhæng.

anthemion, se stele.

antikva, se skrift.

apokalyptiske kvinde, den beskrives i Apokalypsen, d.e. Johannes’ Åbenbaring (Åb. 12,1), som klædt i solens strålekrans (solgisel), stående på månesegl og kronet af stjerner; identificeres i senmiddelalderens kunst med Maria med barnet (Den apokalyptiske Madonna).

apostelattributter, apostlene afbildes (fra o. 1200) som hovedregel med de redskaber, hvormed de led martyrdøden: 1) Andreas (Andreaskors), 2) Bartolomæus (kniv og egen hud), 3) Filip (latinsk kors), 4) Jakob den yngre (valkestok eller fakbue) 5) Jakob den ældre (pilgrimsdragt med ibskal, taske og vandringsstav), 6) Johannes (kalk med slange), 7) Judas Iskariot (pengepung), 8) Judas Taddæus (kølle, hellebard eller spyd), 9) Mattias, valgt til apostel efter Judas Iskariot (økse), 10) Mattæus (bog, sværd, økse, hellebard), 11) Paulus (sværd), 12) Peter (nøgle(r)), 13) Simon (sav), 14) Tomas (vinkel).

apsis, apside, 'korrunding' halvrund udbygning, hyppigst ved korets østmur.

apsisbue (tribunbue), bue mellem apsis og kor.

arkade, en række buer, båret af søjler eller piller; kan også betegne en enkelt bue (f.eks. kapelarkade). Motivet anvendes dekorativt i træskærerarbejder, på gravsten osv., jf. blændarkade, fylding og ill.

arkitrav, det mederste profilled i en (søjlebåret) gesims, jf. ill.

†astrag, kvadratisk gulvflise af natursten eller brændt, undertiden glaseret, ler.

atlant, bærende mandsfigur, brugt som støtte for en gesims e.l. (jf. karyatide).

attika, lav lav etage eller opmuring over krans- eller krongesims i en bygning, også anvendt om det parti, som i en altertavle eller et epitafium kan være indskudt mellem stor- og topstykke.

attisk profil (ill.), består af en hulning mellem to rundstave, af hvilke den nedre som regel er kraftigere end den øvre.

attisk slyngbånd, ornament af to bånd i fortløbende, åbne halvcirkelslyng, jf. ill.

attribut, kendetegn, symbol; se apostelattributter, dyder, evangelisttegn.